• 02
  • 01
  • 03

Vandring & Gourmet

Vandring & Gourmet

Er du frisk på et døgn med friluftsliv i noget at Danmarks smukkeste natur, kombineret med forkælelse I form af lækker primitiv mad, tilberedt af professionelle kokke over åben ild, så er vores Vandring og Gourmet arrangement med garanti noget for dig.

Vi udvælger hvert år nogle unikke naturområder, og tegner en ny rute gennem terrænet der snor sig forbi de lokale perler og vores hyggelige primitive lejrplads. Efterfølgende sammensætter vi en menu med inspiration fra lokalområdet og etablerer et samarbejde med et lokalt bryghus. Disse elementer udspiller sig i et døgn med vandring, og kulinariske oplevelser, hvor du vil møde nye spændende mennesker og blive guidet og opvartet som på et 5 stjernet hotel.

Program

Turene strækker sig over et døgn, og I vil ved tilmelding få tilsendt et særskilt og detaljeret program for netop jeres tur.

Dag 1: Vandring fra formiddag til frokost, hvor der bliver serveret forfriskende drikke og frisk smurte sandwich i hjemmebagt foccacia brød. Herefter vandring til sen eftermiddag, hvor vi ankommer til lejren. I lejren slår vi hængekøjer og telte op, imens duften fra det primitive køkken spreder sig. Har man lyst til at lære noget om primitiv madlavning, kan man deltage i processen, ellers kan man sidde og nyde et velfortjent hvil og lidt snacks, til aftensmaden og de lokale drikkevarer serveres.

Dag 2: Kokkene sørger for god og nærende morgenmad i form af en brunch, med alt der hører sig til. Efter vi har spist og pakket, venter sidste etape med vandring og naturoplevelser. Vi returnerer til udgangspunktet ved eftermiddagstid, hvor der vil være noget forfriskende at drikke og lidt mad at køre hjem på.

Deltager krav

Du skal forvente at vandre mellem 15 og 18 km. om dagen. Der vil være indlagte timelige pauser, der sikker du for en god vandre oplevelse begge dage. Vi har mulighed for, at samle dig op undervejs på ruten, hvis du kommer til skade eller benene ikke er på toppen. Du skal medbringe personligt udstyr og godt fodtøj jf. pakningslisten du modtager ved tilmelding. Vi sørger for hængekøjer og evt telte, samt transport af alt dit udstyr og bagage og alt hvad der skal bruges i forbindelse med bespisningen.

Det siger vores gæster

“1000 tak til Asmus og Anya for nogle fantastiske oplevelser. Det kan være utaknemmeligt at skulle håndtere forventninger der på forhånd var skruet pænt højt op, men der klarede de to på ualmindelig kompetent og charmerende vis..

Godt gået begge to. I har fundet er helt utroligt koncept som jeg ønsker jer alt muligt held og lykke med. Håber at mange flere vil stifte bekendtskab med jer.

På gensyn til næste år..” Citat Lone Kyhl Jensen

Tilmelding & Gavekort

Pris pr. deltager: 1300 kr. Inkl. Moms.*

Tillæg på Vintertur: 400 kr. inkl. Moms*

 

*Prisen indeholder overnatnings gebyr i nationalparker. Prisen dækker ikke transport omkostninger til og fra destinationen.

 

Tilmeld dig her!Bestil et Gavekort!

  • Privat tur

    Vandring & Gourmet - Privat tur

    Få din helt egen Vandring & Gourmet tur oplevelse, sammen med din familie, gode venner eller et fælleskab. 

    Vi arrangere private ture året rundt, destinationerne afhænger af årstid, men du kan ud fra turene der allerede er slået op, få en ide om hvor i landet vi tager hen i de forskeliige måneder. Turene kan skræder syes så de matcher jeres behov og kunnen, f.eks. hvis man øsnker at have mange børn med på tur, eller svagt gående personer. 

    Minimums gruppe størrelse er som udagangspunkt 12 personer. 

    -Vi giver gruppe rabat ved grupper større end 14 personer!

     

    Kontakt os for mere information: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

    3
    1
    4
    2

  • Vintertur

    Vintertur - 4-5 Februar 2017

    Tag med på en uforglemmeligt vinteroplevelse på sydfyn, hvor vi giver den alt, hvad den overhovedet kan trække på hyggebarometeret. Vi bygger lejr omkring en gruppe arkitekttegnede shelters, der kan lukkes af, så man kan sove “lunt” i ly for vind og dårligt vejr. I midten af lejren rejser vi et stort, brændeovns opvarmet bomuldstelt, hvor vi forkæler dig med en 4 retters gourmet menu! I lejren er der også en brændeovns opvarmet sauna til dem der har mod på at vinterbade, eller til dem der bare trænger til at blive varmet godt igennem! Der er ikke snegaranti på turen, men vi gør vores bedste for at nedkalde den! 

    Distance og hårdhed: 

    Turen byder på 2 lette dagsvandringer på ca. 15 km. i blandet terræn, som kan gennemføres af alle. Som på alle vores andre ture, kan man blive samlet op undervejs, hvis man får ondt eller hvis en gammel skade springer op!

    2
    1

     

  • Rold - Nyhed!

    Rold Skov - 12 - 13 August (Venteliste)

    Rold Skov er mest kendt for at være Danmarks største skov og for at rumme Rebild Bakker, som byder på en storslået udsigt. 

    Mindre kendt er det, at skoven faktisk også gemmer på nordeuropas største og mest vandrige kilder. Dem skal vi naturligvis besøge et par stykker af på denne tur.

    Derudover skal vi bl.a. vandre gennem den mystiske og deforme Troldeskov, forbi gravhøje og jordfaldshuller. 

    Lejren ligger meget idyllisk ved en skovsø, hvor der er mulighed for at sove i hængekøje med udsigt til søen. Der er et muldtoilet i tilknytning til lejrpladsen, og moderne toiletforhold ca 8 min. derfra.

    Distance og hårdhed: 

    Turen byder på 2 lette dagsvandringer på hhv. i blandet terræn, som kan gennemføres af alle. Som på alle vores andre ture, kan man blive samlet op undervejs, hvis man får ondt eller hvis en gammel skade springer op!

    3
    1
    2

  • Læsø

    Læsø - 23-24 September 2017

    Tag med på en efterårstur med Vandring & Gourmet og få lidt efterårsvind i ansigtet samtidig med at du oplever Læsø’s klitplantage, smukke tanghuse og det berømte saltsyderi. Vi opretter lejr i centrum af klitplantagen, godt beskyttet af nåle- og løvskov, hvor vi forkæler dig med varme drikke og en 4 retters gourmet middag tilberedt over åben ild. Under middagen smager vi på lokale råvarer og lokalt brygget øl fra Læsø Bryghus.

    Distance og hårdhed: 

    Turen byder på 2 dagsvandringer på hhv. 17 og 16 km. blandet terræn, som kan gennemføres af alle. Som på alle vores andre ture, kan man blive samlet op undervejs, hvis man får ondt eller hvis en gammel skade springer op!

    1
    2

  • De Fynske Alper

    De Fynske Alper - 4 - 5 Juni 2017

    Turen til De Sydfynske Alper kunne lige så godt hedde turen til "De Idylliske Alper", for det er virkelig smuk natur vi oplever på forsommer-turen til det sydfynske. Udover Svanninge bakker kommer vi også forbi Danmarks største bindingsværk, et smukt marsk område, et træ taget lige ud af et H.C. Andersen eventyr og så oplever vi overdrevet, som er helt særligt for lige præcis denne del af Danmark.

    Lejren ligger meget beskyttet for vind og vejr, med mulighed for shelter overnatning samt med gode toilet forhold få minutters gang derfra.

    Distance og hårdhed: 

    Turen byder på 2 dagsvandringer på hhv. 17 og 17 km. i blandet terræn, som kan gennemføres af alle. Som på alle vores ture, kan man blive samlet op undervejs, hvis man får ondt eller hvis en gammel skade spring op.

    4
    3
    2
    5

  • Nationalpark Vadehavet

    Nationalpark Vadehavet 13-14 Maj 2017

    På vores tur til Vadehavet, sætter vi fra fastlandet kursen mod Mandø ved ebbe. Vi krydser til fods og vi kommer bogstaveligt talt til at gå på havbunden. Tidevandet er et magisk naturfænomen, der er enormt betagende at opleve på tæt hold. Vadehavet tiltrækker et stort fugleliv, som vi vil få rig mulighed for at opleve, når vi krydser over og går rundt langs øens kyst. 

    Menuen er meget inspireret af lokal området, så der er naturligvis lam fra Vadehavet  på menuen, og lokale øl fra Mandø! 

    Distance og hårdhed: 

    Turen byder på 2 dagsvandringer på hhv. 17 og 16 km. blandet terræn, som kan gennemføres af alle. Som på alle vores andre ture, kan man blive samlet op undervejs, hvis man får ondt eller hvis en gammel skade springer op!

    3
    1
    2
    4

  • Nationalpark Thy

    Nationalpark Thy - 19-20 & 26-27 August 2017

    I Nationalpark Thy's fortryllende smukke, rå natur, startede hele Vandring og Gourmet eventyret i 2015. Derfor har netop denne tur en helt speciel plads i vores hjerter, som med garanti smitter af på turen. På denne tur kommer man igennem en utrolig varieret natur, fra gammel havbund til idyllisk  klitplantage. Lejren ligger smukt placeret i et stykke plantage godt beskyttet for blæst, og med kun 3 minutters gang til Vandet Sø, hvori man finder noget af Danmarks absolut reneste badevand. Turen slutter på anden dagen på "Isbjerget", som er Nationalpark Thy's højeste punkt, hvorfra man på en god dag kan se helt til Hanstholm.

    Distance og hårdhed: 

    Turen byder på 2 dagsvandringer på hhv. 17 og 16 km. i blandet terræn, som kan gennemføres af alle. Som på alle vores ture, kan man blive samlet op undervejs, hvis man får ondt eller hvis en gammel skade spring op.

    4
    2
    6
    3

  • 04
  • 05
  • 06